Handelsbetingelser

Generelle vilkår og betingelser

Udbyderen af webstedet www.safesprayer.dk er:

Sadea ApS, CVR: 42297712, Goldbæk Alle 38, 6000 Kolding, Danmark. 

Safesprayer.dk benytter loven om forbrugerkøb samt fjernsalgsaftaler. Når du accepterer et køb hos os, accepterer du vores generelle vilkår og betingelser, der er gældende på det pågældende tidspunkt, og du bekræfter dermed, at de oplysninger, du oplyser, er korrekte. For at afgive en ordre skal du være myndig, 18 år, eller have samtykke fra en forælder eller værge. 

Vores købsbetingelser kan ændres, og vi har ret til ensidigt at ændre disse betingelser og vilkår. Alle ændringer, som vi foretager, træder i kraft, efter at de ændrede betingelser og vilkår er blevet gjort tilgængelige på vores websted. 

Oplysninger om Safesprayer.dk

Virksomhedsregistreringsnummer: (CVR) 42297712.
E-mail: info@safesprayer.dk.
Telefon kundeservice: +45 20 27 20 65.
Åbningstider kundeservice: Mandag til torsdag kl. 08.00 - 16.00 og fredag kl. 08.00 - 14.00.

Kontaktformular findes her.

Priser

Priser er inklusiv moms på denne webshop hvis ikke andet er oplyst - priserne omfatter ikke forsendelse og andre omkostninger. Safesprayer forbeholder sig ret til at regulere listepriser uden varsel.  

Levering

Vi bestræber os altid på at levere din ordre hurtigt og effektivt, hvorfor vi nøje har udvalgt de bedste, hurtigste og sikreste leveringsformer og distributører på markedet, til at levere din ordre.

Vi tilbyder følgende leveringsmuligheder:

  • GLS Privat
    Du kan få din pakke leveret til din hjemmeadresse med GLS. Du skal blot angive adressen, hvor pakken skal leveres.
    Prisen afhænger af ordrestørrelsen og gældende rabatter og tilbud.
  • DAO Privat
    Du kan få din pakke leveret til din hjemmeadresse med DAO. Du skal blot angive adressen, hvor pakken skal leveres.
    Prisen afhænger af ordrestørrelsen og gældende rabatter og tilbud.

Bemærk, hvorvidt din ordre bliver afsendt med GLS eller DAO afhænger af ordrestørrelsen og den samlede vægt. Du vil modtage en mail kort efter din ordre med informationer vedrørende fragten af dine produkter samt hvilken udbyder der står for leveringen.

Betaling

Sadea ApS (CVR: 42297712) modtager betaling med VISA, Mastercard og Maestro. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Alle beløb er i danske kroner (DKK) og er inklusiv moms.

Sadea ApS bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Safesprayer.dk har åbent 24 timer i døgnet, så du kan altid handle hos os. For at handle skal du tilføje de ønskede varer til din indkøbskurv og derefter gå videre til kassen, hvor du nemt og sikkert kan betale for din ordre. 

Når din ordre er gennemført og godkendt, modtager du en skriftlig ordrebekræftelse til den e-mailadresse, du angav ved kassen. Alle ordrer betragtes som bindende. Hvis du har afgivet en ordre ved en fejltagelse, skal du derfor straks kontakte os. 

Safesprayer.dk kan vælge at annullere en ordre, hvis det ikke er muligt at levere en vare. Du vil blive underrettet herom, hvis dette skulle ske. 

Reklamation

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.

Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet / ydelsen.

Du skal oprette en reklamation, hvis du enten:

  • Har modtaget en forkert vare.
  • Har modtaget en defekt vare.
  • Har modtaget en mangelfuld vare, og manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug.

Sadea ApS vil dække eventuelle returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Ved returneringer rettes der henvendelse til samt sendes til:

Sadea ApS
Goldbæk Alle 38
6000 Kolding

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.

Fortrydelsesret
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop.
Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på info@safesprayer.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilmelding af nyhedsbrev fra Safesprayer

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet, giver du samtykke til, at Safesprayer må sende dig markedsføring pr. e-mail vedrørende produkter, der markedsføres og sælges direkte af Safesprayer. Du giver ligeledes samtykke til at modtage servicemails om afbrudte bestillingsforløb.

Kundeservice

Afhængig af, hvad henvendelsen drejer sig om, og hvordan du kontakter os (via telefon, chat eller email), skal vi vide, hvem du er, hvilket produkt du har købt og din adresse eller dit telefonnummer. Vi behandler de indhentede oplysninger om f.eks. navn, købshistorik og kontaktoplysninger (e-mail, telefonnummer), så vi kan hjælpe dig. Afhængig af, hvad henvendelsen drejer sig om, er grundlaget for vores behandling af oplysningerne aftalen med dig, jf. GDPR artikel 6, b) eller vores legitime interesse i at kunne håndtere din henvendelse på en hensigtsmæssig måde, jf. GDPR artikel 6, f). Såfremt grundlaget for behandlingen er begrundet i sidstnævnte, har vi vurderet, at vi har en legitim interesse i at behandle dine personoplysninger, så vi kan besvare dine spørgsmål bedst muligt, og at denne interesse vejer tungere end ulempen for dig, når du kontakter os og beder om denne service.

Klager

Har du en klage over et produkt, købt i vores webshop, kan der sendes en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus, Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus: https://kpo.naevneneshus.dk/

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: http://ec.europa.eu/odr
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores e-mail adresse: info@safesprayer.dk

Cookies

Der anvendes cookies på safesprayer.dk, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold - vi benytter os udelukkende af nødvendige cookies.

Cookies er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som fx virus.

Når du besøger hjemmesiden, registrerer vi automatisk navnet på din internetudbyder, den seneste hjemmeside du kommer fra, de sider du besøger hos os, samt længden og datoen for dit besøg. Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse- og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af besøg, login eller ved køb.

Safesprayer benytter oplysningerne i cookies til at forbedre hjemmesiden.

Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies og undlade videre brug af hjemmesiden.

Hvis du sletter eller blokerer cookies, kan du risikere at hjemmesiden ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Persondata

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter sanneteute.dk indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som fx at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Safesprayer indsamler dit navn og din e-mailadresse for at du kan bruge kontaktformularen på hjemmesiden.

Vi opbevarer dine data hos vores leverandør af onlinesoftware til afsendelse af kontaktformularer.

Vi sikrer dine personlige oplysninger og rettigheder via en databehandleraftale med vores leverandør.

Du kan altid bede om at få at vide, hvilke af dine oplysninger, vi har liggende, og du kan altid bede om, at vi sletter alle dine oplysninger helt. Skriv til info@safesprayer.dk, hvis du ønsker det.

Vi sikrer dine personlige oplysninger og rettigheder via en databehandleraftale med vores leverandører af vores betalingsløsninger på hjemmesiden. Vi har ikke selv adgang til at se dine kortoplysninger. Alle priser er i danske kroner.

Vi tager beskyttelse af dine persondata alvorligt, og sikrer, at vi overholder de rettigheder, du har ifølge persondatalovgivningen, herunder hvor længe data skal opbevares. Der sker en løbende vurdering af risikoen for, at vores databehandling skulle påvirke dine rettigheder negativt.

Når vi behandler persondata om kunder og andre som en del af driften af vores virksomhed, bliver vi betragtet som enten dataansvarlige eller databehandlere. Om det er den ene eller anden, afhænger af den konkrete situation.

Når vi håndterer personoplysninger om eller for dig som kunde, gør vi det for at løse en opgave, som du har bedt os løse for dig. Vi indsamler og behandler de nødvendige og relevante personoplysninger.

Vi gemmer kun de oplysninger, som du selv angiver til os ved indgåelse af samarbejde, hvor der skal fremsendes faktura.

De personoplysninger, som skal oplyses, er udelukkende til brug for, at vi kan levere et tilfredsstillende produkt og dermed en bedre service.

Vi gemmer bl.a. følgende personoplysninger, hvor disse er nødvendige, for at fremsende faktura:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer
  • CVR-nummer
  • Aktivitetslog, så vi har styr på, hvor i processen kunden befinder sig
  • Information om, hvilke systemer kunden benytter, og evt. adgang hertil ved behov

Oplysningerne opbevares i relevante systemer via en databehandleraftale med vores leverandører, hvor disse skal bruges.

Alle faktura vil være tydeligt mærket med betalingsoplysninger og forfaldsdato, som svarer til netto kontant, medmindre andet er oplyst.  

Eventuelle mails med information om kunden, eller fysiske notater indeholdende oplysninger af personlig karakter, slettes/makuleres umiddelbart efter registrering i relevante systemer. Vi opfordrer vores kunder til at sikre en krypteret fremsendelse af personfølsomme oplysninger til os.

Hvis du ønsker, at Safesprayer skal slette alle informationer omkring dig og din virksomhed, så skriv til info@safesprayer.dk.

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret 21/09/2022.