Hygiejne og desinfektion i fødevarevirksomheder
Alle fødevarevirksomheder skal gøre grundig rent ofte - og nogle steder flere gange om dagen. Virksomheden skal sørge for en tilstrækkelig effektiv rengøring og desinfektion af lokaler, inventar, udstyr, arbejdsredskaber m.v. En ren virksomhed har færre problemer med bakterier og virus.
Hvorfor er desinfektion vigtigt i fødevarevirksomheder?
Rengøring af inventar
Rengøring af inventar skal foretages så hyppigt, som det af hygiejniske grunde er påkrævet. Redskaber, maskiner m.m. skal rengøres og om nødvendigt desinficeres mindst én gang hver arbejdsdag. Beholdere skal altid rengøres efter tømning. Normalt skal rengøring og desinfektion foregå som to adskilte arbejdsgange, der begge afsluttes med grundig afskylning med vand, medmindre desinfektionsmidlet er godkendt med "No-rinse-claim".
Hvilke midler skal man bruge?
Virksomheden skal bruge egnede rengøringsmidler, og desinfektionsmidlerne skal være godkendt af Fødevarestyrelsen. Tilsynsmyndigheden kan på et hvilket som helst tidspunkt forbyde brug af konkrete rengørings- eller desinfektionsmidler, hvis det giver sundhedsmæssige betænkeligheder eller kan forurene fødevarerne. Desuden er der krav til mærkning og opbevaring af disse midler.